Netværket "kvinder der vinder"

Netværket ”Kvinder der vinder” er en aktivitet under KoldingQ Elite Aps, som har til formål at drive pige-/kvindeelitefodbold med udgangspunkt i Kolding, men for hele det syd- og sønderjyske område samt Vestfyn.

Sportsligt er KoldingQ i dag repræsenteret i landets bedste fodboldrække – 3F Ligaen – og på ungdomssiden er vi en besiddelse af en af nogen af de største fodboldtalenter her hjemme med flere landsholdsspillere, og vi ligger med helt fremme i div. ungdomsrækker.

Fodbold er i dag den største idrætsgren for piger/kvinder op til 25 år og er i fortsat vækst. Primo 2013 spillede ikke færre end 80.000 piger/kvinder fodbold. Til sammenligning er der 60.000, der spiller håndbold. Og det er ikke kun i Danmark udviklingen tegner sådan. Fodbold er den største kvindeidrætsgren på verdensplan.

Bag KoldingQ Elite Aps står Koldings og en af Jyllands største fodboldklubber - Kolding Boldklub. På ungdomssiden indgår Nr. Bjært Strandhuse IF også i samarbejdet.

Det er KoldingQ’s ambition at gøre Kolding til Danmarks pige-/kvindefodboldby nr. 1 og dermed skabe et nyt fyrtårn for Kolding. En af de aktiviteter uden for banen, der skal være med til at sikre dette, er kvindenetværket ”Kvinder, der vinder”.